Udsalgsfund i Field’s

Udsalgsfund i Field’s

Udsalg!

Det, at skulle få overblik over udsalgsshoppingen, kan nogle gange være et større planlægnings- og logistikarbejde, end at tilrettelægge en sommerferie for hele familien. For hvor får man de bedste tilbud? Hvad skal man gå efter? Er pangfarver og bukser med svaj stadig moderne i næste sæson? Og hvad kan man med fordel vente med at købe, til det kommer på udsalg?
Frygt ej! Vi guider dig til en gnidningsfri udsalgshopping, og gør din udsalgsrute nem at navigere - selv i Nordens største shoppingcenter, Field’s.

Få det dyre billigt
Der er ingen større luksus, end at finde de dyre vare nedsat. Ikke nok med at det bliver større beløb, man sparer, når en dyr vare er nedsat med 50 eller 60%, så er der også en tilfredshed i at vide, at de dyre mærkevare ofte er af en kvalitet og et design, der holder flere sæsoner og kan bruges i lang tid. Hos Bahne i Field’s finder du alle de største danske mærkevarebrands som Designers Remix, Baum & Pherdgarten og Stine Goya, og der er rig mulighed for at gøre et kup blandt de mange mode- og accessory-items. Hos Arket kan du med fordel shoppe basisitems til nedsatte priser, som hvide t-shirts og gode striktrøjer. Læg også vejen forbi ESPRIT, der er eksperter i flotte farver og gode kvaliteter. Gå efter styles i pangfarver som rød, pink, grøn og koboltblå, da farvetrenden også holder ind i efteråret. Og har du brug for hjælp, kan du hos ESPRIT altid få hjælp til garderobesammensætningen og de bedste snit til dig af en personlig shopper.

Udsalg på budget
Du behøver ikke kun gå efter dyre vare, der er nedsat, når du er på udsalg. Faktisk kan du finde mange gode tilbud hos Field’s highstreet butikker, og komme hjem med fyldte shoppingposer for det rene ingenting. Både Vero Moda, H&M og Zara sænker priserne gevaldigt, når udsalget melder sin ankomst. Glem heller ikke Bilka, der bestemt ikke kun er mad og ting til hjemmet, men også har sit eget modebrand, VRS, hvor du kan finde det mest trendy tøj, til i forvejen billige priser, nedsat til udsalget. Et godt tip, når du shopper udsalg på budget, er dog ikke at lade dig forblænde af de ultra billige priser, men huske at tage stilling til, om det, du har forelsket dig i, er noget du mangler, kan passe og vil bruge - også hvis det havde kostet det dobbelte.

De små ting tæller…
Er budgettet ikke til den helt store udslags-spenderefest, så husk, at du sagtens kan finde små ting, på udsalg, der nemt kan give dit look et nyt pust. Gå i Field’s accessory-butikker som Glitter og &Other Stories, hvor du kan finde fine hårspænder, halskæder eller øreringe, der hurtigt kan gøre dit outfit interessant. Hos Bahne findes det populære hårspænde- og accessory-brand, Sui Ava, der laver de populære perlehårspænder, hårklips og perleøreringe, der stadig er på mode, når det bliver efterår. Du kan jo også købe et par ekstra spænder, og have dem liggende til næste gang du skal bruge en sød fødselsdags- eller værtindegave, der ikke er for dyr.

Det, der altid holder
Det er ikke kun mode, der betaler sig at gå efter, når der er udsalg. Visse ting er sæsonløse og altid værd at vente til udsalget til at investere i. Det kan eksempelvis være det nye kuffertsæt til hele familien, der er en dyr investering, når det skal indkøbes til fuld pris. Hos Kuffert Sørensen finder du et stort udvalg af kvalitetskufferter, der ikke bliver mindre gode af, at de er købt til nedsat pris. Du kan også med fordel vente med at købe den nye blender, kaffemaskine eller elkedel, til udsalgstiden, hvor både Imerco, Bilka og Bahne lukker op for en skattekiste af gode tilbud på de mest gængse køkkenredskaber, der kommer til at forsøde efteråret.

Solidt fodfæste
Tidens helt store trend, hvad angår fodtøj, er sneakers. Og det praktiske fodtøj, der er som skabt til danskernes aktive livsstil og københavnernes hang til at cykle, går heldigvis ingen vegne. Derfor kan du med fordel lægge din udsalgshopperute forbi Skoringen, hvor du kan finde de fedeste sneakers, der kommer til at give dit efterårsoutfit et sporty løft. Match dine nye sneakers med et pangfarvet suit (måske fra ESPRIT) som et smart statement-outfit, når sommerferien er ovre. Der er ingen, der vil tro på, at dit outfit er købt på udsalg.