Download vores gratis app Field's ? Klik her

Bliv klar til Downton Abbey med et moderne twist

12/09/2019

Lige om lidt har den længeventede spillefilms-fortsættelse af serien Downton Abbey præmiere. Vi inspirerer dig til hvordan du klæder dig selv og dit hjem bedst på til at byde det adelige herskab velkomment.

Strygermusikken sætter en blød, dyb stemning, mens det majestætiske engelske slot, Downton Abbey, toner frem i horisonten. Ja, en af årets mest ventede biograffilm er lige på trapperne.
Mens vi venter på et glædeligt gensyn med den adelige Crawley-familie og deres dramatiske intriger, altoverskyggende kærlighedsaffærer og opgør med de højadelige normer i et samfund under revolution, guider vi dig til, hvordan du får et strejf af det herskabelige 1920’er- England ind i din hverdag - selvfølgelig med et moderne twist.

Hjemmet

Selvom mange tjenestefolk måtte se sig afskediget i sidste sæson af serien Downton Abbey, er hjemmet og de fester salonerne på slottet rummede, ikke noget, der bliver sparet på hos familien Crawley. Gør din hverdag et nyk mere glamourøs ved at skifte de konventionelle runde vin- og champagneglas ud med flade champagneskåle på stilk. De smukke glas - uanset om de er helt enkle eller i vintage krystal-look - vil med det samme lede tankerne hen på de ekstravagante fester, der prægede ‘de swingende 20’ere’ - og i den grad også var en stemningsmarkør i opsvingstiderne på Downton Abbey, når Crawley-søstrene forførte deres rige bejlere. Find blandt andet flade champagneskåle hos Bolia til 129 kr. pr. styk.

Perler

En musthave accessory i 20’erne, og ikke mindst et statussymbol for kvinder, var perler. Lange kæder, øreringe, spænder eller knapper: perler var en gennemgående detalje i alle looks. I dag, knap 100 år senere, er perler mere in end nogensinde før - og heldigvis er de i dag knap så kostbare at komme i nærheden af. Få stilen med et fint perlebesat hårspænde, hvis du vil have en moderne fortolkning af den smukke 1920’er-stil, eller brug en enkel, lang perlekæde over en klassisk sort eller grå cashmere-sweater og jeans for et moderne, sofistikeret udtryk, som helt sikkert ville falde i Mary Crawleys smag, hvis hun var født 100 år senere. H&M i Field’s har et stort udvalg af accesories med perler, blandt andet hårspændesæt til 79 kr.

Inderst inde

I 1920’erne var kvinder stadig kvinder, og selvom der var oprør i gære og kvinders stemmeret ulmede, var det stadig en dyd at være feminin. Det gjalt naturligvis fra yderst til det aller inderste, og derfor kommer du ikke uden om at investere i smukt blondelingeri, hvis du for alvor vil have følelsen af at høre hjemme på Downton Abbey. Læg din shopperute forbi Change i Field’s, hvor eksperterne ikke blot hjælper dig med at finde det helt rigtige blondesæt - men også vejleder dig til at finde den størrelse, der passer dig. Lingeri-sæt fra Change med BH til 480 kr. og trusse til 250 kr.

Detaljer

Skrædderkunsten i 1920’erne var overlegen i forhold til vor tids masseproduktion. Dengang var udsøgte detaljer og materialer i fokus, så som stofovertrukne knapper, håndbroderede blonder og fine applikationer. Du kan dog sagtens finde elementer af datidens fine detaljer og skrædderarbejde i de moderne butikker. Se efter skjorter med smukke ærmeknapper eller sløjfebindebånd i halsen. Det er detaljer, der ikke blot vil fremhæve din feminine stil, men også vil udstråle elegance, der er lidt ud over det sædvanlige. Den moderne variation er selv at binde et silketørklæde i halsen om en skjorte: det er både smart og ultra-chikt. Silketørklæde hos &Other Stories til 238 kr. og skjorte til 795 kr.

Fra top til tå

Der er ingen tvivl om, at det vigtigste i 1920’erne var, at man altid var klar til at kunne danse - det blev jo ikke kaldt ‘de swingende 20’ere’ for ingenting. Det satte naturligvis sine krav til fodtøjet, der på en og samme tid skulle være et smukt og feminint match til kvindernes ankellange skørter og dertil skulle kunne klare en svingom. Resultatet er sko med lave hæle, der - præcis ligesom perlemoden - har gjort sit indtog i modebilledet på ny. Vælg en model i et ekslusivt materiale som præget skind, hvis du vil udstråle samme klasse som familien Crawleys velklædte døtre. Og glem ikke parfumen, når du skal danse tæt! Vælg en smuk flakon med vintageinspireret pumpe, der ser smuk ud på dit makeupbord sammen med dine perlesmykker. Parfume fra &other Stories til 375 kr.

Og voilá! Du er hermed klar til at byde den britiske højadel velkommen, når de entrerer biograflærredet den 26. september. Og filmen: den kan du naturligvis læne dig tilbage og nyde i Field’s biograf på et af nordens største lærreder.

Vis på kort

Åbningstider

10:00-20:00

Kontakt

+45 36 97 94 90 eller +45 36 97 94 96
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10.00 - 20.00

Kontakt

30 36 89 64
  • Bolia.com På sociale netværk:
Vis butik Bolia.com Se andre
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10.00 - 20.00

Kontakt

32 62 52 02
  • Change På sociale netværk:
Vis butik Change Se andre
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10 - 20

Kontakt

70 21 22 00
  • H&M På sociale netværk:
Vis butik H&M Se andre

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage 10.00 - 20.00 / Weekender 10.00 - 20.00

Phone : 70 20 85 05
> Kontakt os

Top