Download vores gratis app Field's ? Klik her

Cosy Living

Inspiration01/03/2019

Februar har været overraskende mild i år, og vi er allerede mere end klar til at sige velkommen til foråret! Der kan dog stadig komme dage, hvor temperaturene er nærige på termometret, og der anbefaler vi, at du kredser om dit hjem og skaber små hyggestunder, som du kan nyde mens dagene bliver længere og lysere. Vi guider til hvordan du får hyggen med hjem i din stue fra Field’s.

Det er ikke til at undgå at lægge mærke til: Dagene er allerede tiltaget med mærkbare længder, og det er ikke længere buldrende mørkt, når vi kommer hjem i stuen efter en lang dag på arbejdet. Heldigvis er forårslyset kommet for at blive, og de ekstra dagstimer giver overskud og energi til at hygge ekstra derhjemme med familien eller kæresten både i hverdagene og i weekenderne. Måske er det et ekstra lækkert (og lidt syndigt!) aftensmåltid, som I nyder sammen, eller også er det tiden for dig selv, som du kan hygge dig med i de sidste aftensolstråler, inden mørket falder på, med en god bog og friske forårsblomster. Vi guider dig til de hyggeligste for-forårs sager, du kan tage med hjem fra Field’s, og gøre den kommende tid lidt mere cosy.

Hygge home

Det er som om, at hjemmet ser helt anderledes ud, når de første forårssolstråler titter ind gennem vinduet. Når forårsrengøringen er overstået, ulmer lysten ofte til at give hjemmet en lille forårsforfriskning - og det er ganske lidt, der skal til for at sprede fornyet forårshygge indendøre. Smut forbi H&M Home og tag et stort bundt friske blomster eller grønt med hjem til vindueskarmen, eller gå i Bahne og find et par nye puder til sofaen, der med ét kan give nyt liv til hele stuen. Hos Arket, &Other Stories og Rituals kan du desuden finde de lækreste håndsæber, duftlys og rumdufte, der kan opfriske dit hjem på ingen tid!

Hygge to-go

Selvom bikini-sæsonen lurer lige om hjørnet, skal der stadig være plads til hygge - og ikke mindst den lidt syndige af slagsen. Overrask familien eller kæresten med spontan hverdags-kræs og køb lækkerier to-go med hjem fra Field’s. Vi kan på det varmeste anbefale de usandsynligt lækre gourmet burgers i briocheboller fra Sounset Boulevard på plan 2! Sæt prikken over i’et for måltidet med Paradis-is, som du let kan købe med hjem i de smarte take-away bokse (måske har du endda hygge til flere dage i fryseren bagefter!)

Hygge to read

Selvom det (næsten) er synd at misse alt det, der spirer udenfor, er der nu intet der slår det, at blive suget helt ind i en anden virkelighed, som man bedst kan med en god bog! Udnyt de ekstra minutter og timer på dagen og brug det naturlige lys til at læse i. Det er den bedste måde at koble af på, efter en lang arbejdsdag (eller uge) og så er det tilmed godt for miljøet at bruge sollyset til at læse i, frem for strøm. Hos Bog&Ide finder du altid det bedste udvalg af de nyeste bestsellers - uanset om du er til dragende fantasy, makabre krimier eller medrivende memoirer. Den eneste garanti, vi ikke giver, er at du kan lægge den fra dig, mens det stadig er lyst!

DIY hygge

Kan du også mærke hvordan du får mere energi og overskud i takt med at dagene bliver længere? Og er det forøgede energiniveau også særligt udtalt hos dine børn? Find et projekt, I kan være sammen om som familie: et puslespil med 1000 brikker, perlebræt, byg og indret et dukkehus eller giv fantasien frit løb med kreative maleprojekter. Lad inspirationen starte i Field’s butikker, hvor både Panduro Hobby og Søstrene Grene altid bugner med alt fra stafellier og akvarelfarver til syprojekter, modelervoks og decopage-udstyr. Hvad mon dine unger vil synes er sjovest?

Hot hygge

Nogle gange er den allerbedste hygge også den mest simple. Det kan faktisk være noget så enkelt som en vellavet kop kaffe efter middagen, når børnene er lagt i seng, der gør, at hele dagen falder på plads, og roen for alvor indfinder sig. Besøg Nespresso-butikken og smag dig igennem de mange kaffesmagsvarianter og find netop dén kaffe, I bedst kan lide, og lad aftenkaffen blive jeres hyggelige voksenritual. Psst! Kaffen kan med fordel nydes ude, når de lyse nætter for alvor indtræffer.

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage 10.00 - 20.00 / Weekender 10.00 - 20.00

Phone : 70 20 85 05
> Kontakt os

Top