få pulsen op med field's

få pulsen op med field's

80 modebutikker

I Field's har vi Danmarks største sportsudvalg, og det kan derfor godt være lidt uoverskueligt at finde ud af, hvor lige netop du skal gå på rov. Vi har derfor gjort det nemt og lavet en kort beskrivelse af alle vores skønne sportsbutikker, så du nemmere kan skabe et overblik over, hvor du skal shoppe amok.

Foot Locker

Hos Foot Locker finder du altid et stort udvalg af trendy sportssko og sportstøj - alt fra old school til det sidste nye, plus masser af cool tilbehør. Deres lækre kvalitetstøj følger de allernyeste tendenser, indimellem inspireret af musikindustrien og hvad der ellers foregår på den internationale scene.
De har det mest trendy tøj inden for street style og sportsmode. 

JD Sports

Er du til streetwear tøj? Lækkert sportstøj og cool sneakers? Så skal du tage forbi JD Sports i Field’s. Udover moderne sneakers, finder du smarte træningsbukser, trøjer, t-shirts, leggings, behageligt træningsundertøj og forskelligt tilbehør. Her er træningstøj til ethvert behov, så du altid føler dig godt tilpas, når du træner. Du finder varmt træningstøj til efterår/vinter eller træningstøj til forår/sommer i lette materialer. Tøj, der er lavet af svedabsorberende og åndbare materialer, så huden aldrig føles indelukket eller irriteret.

Nike Shop

I Field’s finder du Nike Shoppen, som giver dig kvalitetssportssko- og tøj. Her finder du alt til sport, fitness og fritid. 
Uanset køn og alder er Nike butikken et spændende stop. 

SPORT 24

Sport skal være sjovt og bringe et smil frem på læben, og når man har det sjovt, er man langt mere motiveret til at dyrke motion. Derfor går sport og leg hånd i hånd hos SPORT 24. Uanset om du er nybegynder eller øvet, får du de bedste forudsætninger for at springe ud i legen i SPORT 24’s sportsunivers.

Friluftsland

Et besøg hos Friluftsland er et must, hvis du vil se og prøve Danmarks bedste udvalg af kvalitetsudstyr og beklædning til friluftsliv og rejser. I Friluftsland får alle en kvalificeret og engageret betjening af et personale, der selv har friluftslivet som en væsentlig del af deres liv, og et sortiment der er bygget op omkring anerkendte kvalitetsmærker som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Osprey, Scarpa og Lowa. Friluftslands motto er: ”Godt udstyr - bedre oplevelser”, og det gælder uanset om man skal på søndagstur i skoven eller på ekstreme klatreeventyr i bjergene.

Sportmaster

Er du vild med sport, bør du lægge vejen forbi Sportmaster, som er Danmarks største sportskæde. Hos dem er du i centrum, og de bestræber sig på at tilbyde dig det bedste udstyr inden for sport. Hos dem får du både en god service og gode råd. De ønsker altid at give dig den optimale helhedsoplevelse, så du kan bruge tiden på det, det hele handler om – nemlig at dyrke sport. 

Helly Hansen

Er du til en aktiv fritid, kender du sikkert allerede Helly Hansens træningstøj, vandretøj og skitøj. De har fritids- og sportstøj til hele familien. Du kan altid regne med en høj kvalitet og tøj, der holder til al slags vejr.

Intersport

Hos Intersport brænder de for at give dig et stort udvalg af sportstøj og lækkert udstyr. De har de bedste sportsmærker og deres rådgivere er altid klar til at hjælpe dig med at vælge de sko, den beklædning og det udstyr, som passer bedst til netop dine behov.
Deres motto er "Sport to the people", fordi de mener, at sport er for alle og at den rette beklædning kan gøre underværker i træningen. Det skal være sjovt at træne, og at træne i det rette træningstøj, kan motivere dig til at komme i gang eller at vedligeholde træningen.

Peak Performance

Peak Performance er kvalitetstøj til sport og fritid. Der er et must for alle med en aktiv livsstil og som elsker at være ude i naturen. De har tøj, der kombinerer funktionelt design med simpelt og cool design. Det er iøjnefaldende tøj, uden at være ”for meget” eller kedeligt. De giver dig sportstøj, som giver dig selvtillid og får dig til at føle dig godt tilpas, når du træner.

Fitness dk

Efter indkøb i Field’s kan du klare træningen i fitness dk. Det er det perfekte træningscenter, hvis du træner på egen hånd, på hold - eller med en personlig træner.

Fitnesscentret tilbyder en bred vifte af træningsmuligheder. Centret har tre styrketræningsområder, to store holdsale, en cykelsal og en wellnessafdeling med eget svømmebassin, sauna og dampbad. Du kan træne på en lang række hold, heriblandt er der god mulighed for at dyrke fdk CROSS i centret.
Efter træning kan du slappe af i det hyggelige caféområde, og har du børnene med, kan de hygge sig i det sjove børnerum, mens du træner.

Let's Play Sports - god fornøjelse!