Download vores gratis app Field's ? Klik her

Field’s vinterferie

Inspiration19/02/2019

5 familieaktiviteter i Field’s. Februar står i vinterferiens og familiens tegn. Vi guider til 5 gode oplevelser i Field’s for hele familien, når klokken ringer til kvalitetstid. Ses vi?

Februar er ikke blot kærlighedens måned med Valentinsdag den 14. Det er (også) den oplagte måned til at tilbringe tid med dem, du holder allermest af, nemlig familien! Hvad enten familien er ny og spæd eller fuld af krudt og begyndende teenage-hormoner, så er der masser at oplevelser for alle aldre, som I kan nyde sammen som familie i Field’s. Gå på opdagelse i alle vores butikker, der både frister med tøj til de kommende konfirmander og bedårende bamser til børneværelset, og se frem til at nyde lækker mad fra alle verdenshjørner i vores vidtspændende food hall. Eller gå all-in på familiehyggen med en velfortjent biograftur, hvor eventyrerne på den store skærm får de kolde temperaturer udenfor til at synes lysår væk fra de bløde sæder.
Læs med, når vi guider til de fem bedste familieoplevelser i Field’s lige nu!

BOUNCE
Er din familie udstyret med en krudtugle eller to, så slip dem løs i BOUNCE, hvor de med sikkerhed får brændt både krudt og energi af - og kommer ud med store smil og én på opleveren! BOUNCE er en arena, der mikser trampoliner med parkourbaner, forhindringsløb og eventyr-baner under ét tag. Og vi lover, der er udfordringer og underholdning for alle aldre. Så hvis dine unger har en flyvende parkourmester eller hoppende trampolinakrobat gemt i maven, er det i BOUNCE de får luft under vingerne!

BIO
Findes der noget bedre end at lukke hverdagens lys eller vinterens kulde ud og synke ned i et blødt biografsæde med varme popcorn og iskold sodavand? Det er da lige, hvis du gør det sammen med din familie! I Field’s har Nordisk Film Biografer opsat deres største lærred nogensinde, hvilket betyder at I ikke får mere for pengene noget sted i Danmark, når eventyrene udspiller sig foran jer. Lige nu er der masser af familiefilm på programmet, hvad enten I er til klodsede herligheder i Lego Filmen 2, cyper-chok med Vilde Ralf, magisk vikingeeventyr, når Hikke og Tandløs begiver sig ud på nye togter i Sådan træner du din drage 3 eller grin (langt) under bæltestedet i Ternet Ninja. Popcornene er altid klar til jer!
Psst! Tre timers parkering i Fiels’s kan refunderes, når du besøger vores biograf!

BUFFET
Er det længe siden at I har været på familieferie? Så kan et besøg på den nyåbnede Restaurant Cyprus være netop kuren på akut rejselyst. Hos Restaurant Cyprus kan selv de mest kræsne små-væsner finde deres livretter i den store middelhavsbuffet med delikatesser fra det græske og tyrkiske køkken. Der er altid minimum 20 varme og 30 kolde retter samt friske og sprøde stenovnspizzaer, der står klar til at tilfredstille selv de mest sultne maver (måske efter en tur i BOUNCE?). Så find parløren frem og lær ungerne at sige moussakka, tzasiki, dolmer og köfte, så føles det snart som om i befinder jer på den solrige ferieø!

BABY
Er din famile stadig helt spæd, så er der stadig både plads og ro til jer i Field’s. I samarbejde med BabySam har vi nemlig indrettet et afsides baby- og puslerum, hvor I kan trække jer lidt tilbage fra de mange indtryk på gangene og pusle lidt om de små størrelser efter behov. Til de mindre baryler, der dog godt kan færdes på to ben, har vi desuden et skønt legeområde, Den Skøre Bondegård på 2. sal, hvor de små kan finde nye venner på familieudflugten og løbe de små ben lidt af sig, inden shoppeturen fortsætter - Måske i den store legetøjsafdeling i Bilka?

BOLLER OP OG BOLLER NED
I Field’s har vi løbende underholdning for alle aldre - fra Motor Mille der tryllebinder ungerne med alt fra flyvemaskiner til møtrikker til sjove og kreative aktiviter i vores butikker. Til fastelavn (den 3. marts) kan børn fra 3-12 år slå katten af tønden på Metropolpladsen kl. 12 (3-6 år) og kl. 14. (7-12 år). Vi kroner både kattekongen og kattedronningen og den bedst udklædte med flotte præmier - og der vil være slikposer til alle! Fra kl. 11 kan dine små kattekonger og dronninger få lagt ansigtsmaling og hele dagen står Name It’s maskot Louie, Ulven Billie fra Bilka og Haribo-bamsen klar til at give alle de små ballademagere et kæmpe knus!


Psst!
Hele vinterferien (fra 8. - 24. Februar) kan du købe et Børnepas til dine børn i Field’s. Med et Børnepas kan børnene opleve hele centeret og få gaver og oplevelser med sig på hele deres tur. Børnepasset fås i 3 forskellige prislag, som blandt andet giver adgang til BOUNCE og/eller en børnebillet til Nordisk Film Biografer samt en gratis børnebillet til Den Blå Planet og DGI-byen. Der er altså masser af gode grunde til at få fingrene i Field's Børnepas i vinterferien! Børnepasset koster fra 50 kr. Og har en værdi på minimum 265 kr. Læs mere her: https://fields.steenstrom.dk/Nyheder/Vinterferie-Boernepas-med-flotte-gaver

Vis på kort

Åbningstider

Alle dage kl. 10:00-20:00

Kontakt

+45 78 700 900
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 11.00 - 22.00

Kontakt

30 22 71 92
Vis på kort

Åbningstider

Mandag - fredag: 11 - 24 Lørdag - søndag: 10 - 24 

Kontakt

70 13 12 11 (alle dage fra 11.00-20.00)

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage 10.00 - 20.00 / Weekender 10.00 - 20.00

Phone : 70 20 85 05
> Kontakt os

Top