Nyhedsbrev

Download vores gratis app Field's ? Klik her

Hvem skal vinde Field's Charity Q3?

Events09/10/2018

Vi har brug for din hjælp! Hvem synes du fortjener at få deres ønske opfyldt? Afgiv din stemme via vores Facebook side!

Sidelinien i BK Amager

BK Amager er en Basketballklub beliggende på Amager med over 500 medlemmer.

Vi er beliggende i Amagerhallen på Løjtegårdsvej i Tårnby.

Sidelinien i BK Amager er en slags lille kiosk, hvor man kan købe kaffe, toast, smoothies, slik , frugt og sodavand. Den er drevet af frivillige - og kun frivillige.

Vi står klar mandag til torsdag fra 16-19 og alle weekender, når der er kampe og stævner i hallen lige fra kl .08:00 om morgenen for at servicere alle dem der lægger sin vej forbi Amagerhallen til en god kamp eller stævne.

Derudover er vi også med i planlægningen af større stævner og sociale arrangementer i klubben. Alt samles omkring Sidelinien, og der er altid mennesker omkring os, når vi har åbent. Vi er altid klar til at hjælpe eller til en snak.

Alle er meget glade for den lille ”tut”, og den får tit stor ros. Både af medlemmer men også af alle de andre som besøger os.

MEN nu har vi hårdt brug for at få skiftet nogle af tingene ud, så vi kan opretholde det gode, der i tidernes morgen er blevet skabt, og som vi meget gerne vil bevare. Vi trænger til nye køleskabe, frysere, blendere osv. Alt sammen noget, som er en stor udskrivning for os. Derfor syntes vi det kunne være enormt dejligt med støtten. Så vil arbejdet kunne fortsætte i den gode basket ånd.

Skolebigård

Tårnby-Bi på Amager er en ny forening af biavlere i Tårnby under Dansk Biavlerforening.

Foreningens formål er at udbrede kendskabet til bier, biavl og vigtigheden omkring. Initiativet er bland andet sket på baggrund af, at biodiversiteten i Danmark er under pres. Truslerne er belastning med næringsstoffer, brug af neonikotioider i landbruget.

Vi har derfor skabt en Skolebigården i sammenarbejde med Københavns Biavler Forening ( KABF) og har i den forbindelse en vifte af frivillig undervisere, hvor de fleste er fra Amager. Skolebigården fungere som læringssted for alle som har interesse for biodiversitet, bier og biavl, dette inkluderer naturligvis børn og dermed skoler samt institutioner. Tårnby-Bi har indgået et sammenarbejde med www.skolenivirkeligheden.dk, hvor foreningens medlemmer vil undervise institutioner, skoler, folk i alle aldre i biavl og biodiversitet.

Det er vores håb at Fields Chairty vil støtte vores ambitioner om at udbrede en større viden om biernes vigtighed i folks hverdag. Hvad de fleste ikke er klar over er, at 84% af alle planter er afhængige af bi- og insektbestøvning og at hver 5 bifamilie i 2017 er døde. Det betød bl.a. , at man i Danmark var nødsagt til at importerer tyske bier til Lolland, for at undgå store tab hos frugtavlere.

Bierne i Danmark er afhængige af biavlere til at overleve, da honningbier ikke kan overleve i den danske natur. Naturen opleves meget presset fra byudvikling og vores generelle anvendelse af pesticider , samt den større ensretning af grønne opdyrkede arealer og slåning af disse, som gør det svært for insekter og specielt honningbier, sommerfugle, og flere arter af brumbasser, at finde afvekslende føde og steder hvor de kan yngle. Danmark har på de sidste 10 år mistet 53 arter af vilde bier.

Hvordan kan du ansøge om donationen?

Har du en klub, et projekt, en organisation eller lignende, du mener, har brug for støtte? Så send en seriøs og gennemarbejdet ansøgning til Field’s på mail, hvor du forklarer lidt om, hvorfor du fortjener støtten. Du og dit projekt skal være forankret på Amager og pengene skal kunne komme et større eller mindre fællesskab til gode.    

Konkret skal din ansøgning indeholde:

  • Kortfattet forklaring om, hvad du søger støtte til og hvorfor.
  • Lidt om, hvem du/I er.
  • Din klub/forenings navn og adresse.

Hvordan vælger vi de heldige modtagere af pengene?

Blandt alle indsendte ansøgninger hvert kvartal, vælger Field’s 2 projekter ud til afstemning (de 2 udvalgte ansøgere får besked om dette). Vinder du ikke donationen i det ene kvartal, kan du kvit og frit søge det næste kvartal. Derefter foregår den endelige udvælgelse af Field's centeradministration. 

Din ansøgning til 4. kvartals støtte skal være os i hænde senest 1. Januar 2019. Send din ansøgning til nikita.sorensen@steenstrom.com.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os på tlf. 41 90 02 49
eller mail nikita.sorensen@steenstrom.com.

Field's Charity

Hvornår:

https://www.facebook.com/fieldsshopping/

Hvem:

For alle

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage 10.00 - 20.00 / Weekender 10.00 - 20.00

Phone : 70 20 85 05
> Kontakt os

Top