Nyhedsbrev

Download vores gratis app Field's ? Klik her

Indretningseksperten Mette Helena: Vi har fået nok af glansbilledet

Gave Idéer - Woman01/11/2018

Indretning har i dag fået en ny betydning i de danske stuer. Ifølge indretningseksperten, Mette Helena Rasmussen, handler det om selvrealisering - og det skal bestemt ikke være pænt og perfekt. I dag må du gerne vise, at det roder, og at du bor med en mand, der også har noget at sige. Indretningsekspert i Go’ morgen Danmark og designdommer i Nybyggerne på TV 2, Mette Helena Rasmussen, oplever, at danskerne er passionerede omkring deres indretning som aldrig før:

”Indretning er blevet lig med identitet, og hjemmet og boligindretning er ikke længere kun vores allermest private sfære, som vi tidligere kun inviterede vores nærmeste inden for i – nej nu lever vi i en tid, hvor vi hele tiden dokumenterer vores bolig og nyeste makeovers med vores smartphone i små firkanter, deler vores påfund med så mange følgere som overhovedet muligt og samler på likes”, fortæller Mette Helena Rasmussen.

Det er blevet cool at være menneskelig

Selvom danskerne i dag dokumenterer deres liv på de sociale medier, mener Mette Helena Rasmussen langt fra, at det handler om at signalere det perfekte liv, hvor hjemmet står snorlige:

”Vi har fået nok af glansbilledet på Instagram og i boligmagasinerne. Nu handler det på de sociale medier om at vise, at vi også bor og lever i vores hjem. Nu viser vi, at vi roder, at vi har en mand, der har noget at skulle have sagt. Vi står ved, at vi ikke orker at bage speltboller, løbe en maraton eller forsøge at fjerne sporene af, at vi også har en børneflok, der får hjemmet til at ligne en mindre borgerkrig. Vi skal vise selvironi og henkastet nonchalance. Det er blevet cool at være menneskelig”, siger Mette Helena Rasmussen. Hun understreger, hvor vigtigt det er for os i dag, at der er autenticitet i hvert enkelt køb til hjemmet.

80’er-krom er usentimentalt og humoristisk

”Tendenser inden for indretning er som karusselvogne på et tog, der hele tiden kører i ring. Farver, materialer, møbler og måder at indrette sig på, som vi troede, vi havde vinket farvel til for altid, vil genopstå i en eller anden form for nyfortolkning”, forklarer Mette Helena Rasmussen og fortsætter:

”Vi vil invitere 80’ernes maskuline, skulpturelle sorte standerlamper, sprøjtemalet metal, glasmøbler, terasso, marmor, læder, fjøjl og krom ind i vores stuer som en modvægt til vores forfinede, feminine og dekadente indretning med velourpuffer, messing og røgfarvet glas. Vi skærer ind til benet, designet bliver usentimentalt og humoristisk, og vi skruer helt op for primærfarverne, som der nu er knald på. Postkasserød, koboltblå og sort vil igen finde ind i vores bolig”, pointerer Mette Helena Rasmussen.

Hvorfor er den et hit, Mette Helena?

• Lampen er skulpturel.
• Den er enkel, men markant.
• Den rammer ind i 80’er-æstetikken, men har samtidig noget klassisk over sig.

OUT Spisebordsstol

Hvorfor er den hit, Mette Helena?
• Stolen har et let og luftigt udtryk, men er stadig behagelig at sidde i.
• Den er let og kan nemt flyttes rundt fra spisestuen til terrassen.
• Den er fleksibel og kan bruges inde og ude.
 

Mojoo Stardust vægdekoration

Hvorfor er den hit, Mette Helena?
• I Stardust får du håndlavet vægdeko, som er smuk alene, som en del af en billedevæg eller som sammen med mange Stardusts kan ekspanderes på væggen som én stor installation.
• Stardust fra Mojoo er tænkt som vægdekoration, men kan også bruges på andre overflader som fx vindueskarme eller borde.
• Den er tidsløs og i håndlavet design.

Velour og messing rimer på rig, gammel mormor

Mette Helena Rasmussen ser, at tendensen med ’Rig, gammel mormor’-looket fortsætter lidt endnu, men at det nu forklæder sig på en ny måde: ”Det skal være slut med fattigmandssølvet og look-a-likes. Det skal være rigtig ’rigt’, og det skal være ægte. Vi investerer i dyrere design og farverne er afdæmpede som nude, støvet pudder. Vi fortaber os ikke i messinglooket på de mindste detaljer som piskeriset og rivejernet, men vælger messing, når det er meningsfuldt i forhold til de større linjer i vores bolig. For eksempel dørhåndtag, armaturer, lamper, knager. Vi bløder looket op, toner farverne ned og mikser det med sorte detaljer, der strømmer ind fra 80’er-looket.”

Future: Velour og messing

Kaja Skytte Galaxy globe fra Bahne

Hvorfor er den et hit, Mette Helena?
• Vi får rigtig meget rumlig indretning for pengene, når vi indretter med mobiler. De fleste tænker i at hænge en plakat på væggen, når sofaen er placeret, men ved at indrette med uroer får du aktiveret hele rummet, og mobilen vil opføre sig som et dynamisk kunstværk i din bolig og kan hjælpe med at binde resten af din indretning sammen.
• Den fungerer som et svævende kunstværk i rummet, designet af en dansk designer
• Den er elegant, skulpturel, tidsløs og god til prisen

Orb Gulvlampe

Hvorfor er den hit, Mette Helena?  • En smuk gulvlampe, der som en eye-catcher bringer masser af identitet ind i dit hjem, uanset om du placerer Orb i din dagligstue eller dit soveværelse. • Lampens design i messing og glas peger både tilbage i tiden og frem. • Det er en visuel oplevelse. Orb gulvlampen kombinerer det forenklede ydre med et ultra elegant udtryk.  

Sting vægtæppe

Hvorfor er den hit, Mette Helena?
• Vægtæppet har et kunstnerisk udtryk med masser af taktilitet. Vores bolig har brug for overflader, der bryder det glatte, polerede og udtrykskløse udtryk og gør vores hjem til sanselige, spændende oplevelser.
• Det er skandinavisk design, der kan hænge smukt alene eller give et anderledes samspil til en billedvæg af plakater, kunstprints og malerier.
• Vægtæppet er elegant, men har samtidig humor og kant.

Vores hjem skal minde om sødmælk og lysebrune æg

Det naturlige er et vigtigt element i danskernes boligindretning, mener Mette Helena Rasmussen. Det ses i materialer som hør og bambus og grønne planter, der er blevet uundgåelige værelseskammerater. Hun forklarer:

”Botanik og grønne potteplanter er rykket ind i vores bolig, og det naturlige må gerne rykke helt ind. Vi er inspirerede af det etniske, men har fortolket stilen med masser af skandinaviske elementer. Her er det bæredygtige materialer som bambus, kurveflet, fyrretræ, papir og hør, der dominerer stilen. Farverne er nedtonede og afdæmpede som beige, råhvid, teracotta, brun og grå, inspirationen er hentet i naturen, og vores hjem ligner sødmælk og økologiske brune æg. Vi indretter med rispapirslamper, flettede kurve og plankeborde. Vores hjem får autenticitet, blødhed og varme fra de forskellige træsorter og overflader”, siger indretningseksperten.

Carra kurv fra Bolia

Hvorfor er den et hit, Mette Helena?
• Kurven er et praktisk valg, der løser en opbevaringsfunktion
• Flettet giver boligen noget naturligt
• Prisen er på et leje, hvor alle kan være med.

 Normann Copenhagen Knot Chair - sort / natur

Hvorfor er den hit, Mette Helena?
• Stolen har et simpelt udtryk, der leder tankerne hen på de klassiske møbler fra 1950'erne.
• Stolen er skulpturel og xxx er en vigtig del af stolens design.
• Stolen er smuk som spisebordstol, men kan også stå alene i en stue eller kombineres med andre spisebordsstole for et personligt udtryk.

Bahne Interior jute gulvtæppe

Hvorfor er den hit, Mette Helena?
• Tæppet bidrager med underspillet, smagfuld hygge til din indretning.
• Tæppet hjælper på din akustik og afhjælper fodkolde gulve, fx hvis du lægger flere tæpper rundt om din seng
• Tæppets materialer passer perfekt til den naturlige stil.

Tænk i helheder og bliv inspireret i boligbutikker

Mette Helena Rasmussen fortæller, hvordan man nemt tilpasser sig de nye tendenser, så man ikke skal skifte hele hytten ud med velour: ”Man kan lade sig inspirere i boligmagasiner, sociale medier som Instagram og Pinterest, og gå på opdagelse i boligbutikkerne. Tænk i helheder og sammenhæng, men husk, at indretning stadig handler om identitet og din personlige smag og stil, og det er fortsat tilladt at plukke og mikse, så du får det hjem, du selv drømmer om”, slutter indretningseksperten.

Mette Helena Rasmussen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Hun er indretningsekspert i Go’ morgen Danmark og designdommer i Nybyggerne på TV 2. Derudover er hun indehaver af interiørbutikken Retro Villa, der har speciale i vintagetapeter.

Orb Gulvlampe

5. Orb Gulvlampe fra Bolia

Sting vægtæppe

6. Sting vægtæppe fra Bolia

Galaxy globe fra Bahne

4. Kaja Skytte Galaxy globe fra Bahne  

Interior jute gulvtæppe

9. Interior jute gulvtæppe fra Bahne

OUT Spisebordsstol fra Bolia

2. OUT Spisebordsstol fra Bolia

Mojoo Stardust vægdekoration

3. Mojoo Stardust vægdekoration 

Normann Copenhagen Knot Chair

8. Normann Copenhagen Knot Chair - sort / natur fra Bahne

Carra kurv fra Bolia

7. Carra kurv fra Bolia 

Leaves lampe fra Bolia

1. Leaves lamp - Sort gulvlampe på terrassofod fra Bolia

Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10.00 - 20.00

Kontakt

38 40 50 12
  • Bahne På sociale netværk:
Vis butik Bahne Se andre
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10.00 - 20.00

Kontakt

30 36 89 64
  • Bolia.com På sociale netværk:
Vis butik Bolia.com Se andre
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10 -20

Kontakt

32 62 68 10
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10 - 20D. 17.11.2018 lukker JYSK kl. 15:00 i forbindelse med deres årlige julefrokost for hele virksomheden, og holder også lukket d. 18.11.2018.

Kontakt

72 18 49 80
  • JYSK På sociale netværk:
Vis butik JYSK Se andre
Vis på kort

Åbningstider

Alle dage 10 - 20

Kontakt

53 73 95 76

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage 10.00 - 20.00 / Weekender 10.00 - 20.00

Phone : 70 20 85 05
> Kontakt os

Top