Covid19_Event_arge_1920x580px_360kb

Husk mundbind når du besøger Field's

Fra torsdag d. 29. oktober er det et krav, at alle kunder samt personale benytter mundbind eller visir, når de besøger Field’s. Kravet gælder både inde i butikker samt i Field’s fællesområder, det vil sige, at du skal bære mundbind fra det øjeblik du træder ind i Field’s. 

Kravet om mundbind gælder så længe, du står op eller går rundt i Field’s og vores mange butikker. Vælger du dog at sætte dig ind på én af Field’s mange restauranter eller kaffebarer, må du gerne tage mundbindet af, mens du sidder ned. 

Der er opstillet skraldespande ved alle udgange, som vi skal bede dig om at benytte, når du vil af med dit brugte mundbind. 
Her kan du købe mundbind

Er du ved at løbe tør for mundbind, kan du sagtens få friske forsyninger i en af Field’s mange butikker. Her kan du se, hvor du kan købe mundbind i Field’s: 

Engangsmundbind:
- Apoteket
- Bilka
- Normal
- Matas
- Flying Tiger
- FoneFix

Genanvendelige stofmundbind:
Magasin

Hvem er undtaget? 

Alle der kan bære mundbind, skal bære mundbind. Dog er der nogle undtagelser, som nogle af vores kunder vil være omfattet af. Tilhører du denne gruppe vil du fortsat kunne besøge Field’s – også selvom du ikke bærer mundbind, så længe du tilhører én af følgende grupper:


- Børn op til 12 år behøver ikke bære mundbind.
- Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, skal ikke bære mundbind.
- Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som f.eks. vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser m.v.
- Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer der mundaflæser osv.
- Mundbind kan fjernes, hvis politiet skal foretage identifikation. 

Hvis du af ovennævnte årsager ikke kan bære mundbind eller visir, behøver du ikke dokumentere dette med en lægeerklæring.