FIELD’S HAR FÅET EN PANTSTATION

29254 Fields Pant_Main banner_Responsive_1920x580px_360kb

Aflever tomme flasker i Field's!

Kender du det, når sække med tomme flasker og dåser hober sig op? Det kan virke uoverskueligt at give sig i kast med flaskeautomaten i det lokale supermarked, og derfor skal du glæde dig til at besøge den nye Pantstation i Field’s! 

Pantstationen har åbent alle dage 10 - 18

SÅDAN FUNGERER PANTSTATIONEN:

Pantstationen ligger i Field’s p-kælder på plan -2. Du skal blot følge skiltningen ved indkørsel i Field’s p-kælder. Du kan fylde bilen med sække med tomme flasker og så parkere på en p-plads i nærheden af Pantstationen. 
Pantstationen har en stor sluse, hvor du kan tømme hele sække ned i på én gang! Automaten tæller så hurtigt din pant sammen – faktisk kan den klare hele 120 emballager i minuttet!

Så let er det: 
Sæt dit Dankort eller Pantkort i automaten
Tøm din sæk med flasker og dåser ned i slusen
Tryk OK når du er færdig
Dine penge står på din konto indenfor 1 bankdag

HUSK DANKORTET! 

Du kan bruge Dankort, VISA/Dankort eller et særligt Pantkort på pantstationerne. Grundet bankernes hvidvaskregler er det ikke muligt at benytte andre kort. 
Inden du begynder at hælde flasker i slusen, skal du indsætte dit Dankort eller Pantkort i automaten. Når du er færdig, trykker du ok og tager dit kort. Pengene står på din konto i løbet af 1 bankdag. 

HVAD KAN JEG AFLEVERE I PANTSTATIONEN?

Pantstationen tager imod alle tomme flasker og dåser med dansk pantmærke. Du kan også aflevere udenlandske dåser. Selvom de ikke giver pant, gavner det miljøet at genanvende dem.
Pantstationen skal altid kunne aflæse pantmærket, stregkoden og emballagens form. Så du får ikke penge for krøllede og maste dåser, eller hvis etiketten er ødelagt eller faldet af.
Husk at tømme flasker og dåser, så sjatterne ikke ødelægger maskinen – det kan måske lukke pantstationen for den næste i køen! Affald skal selvfølgelig i affaldsspanden.
Læs mere om Pantstationen og få svar på alle dine spørgsmål her: https://danskretursystem.dk/pantstation/fields/