BOUNCE_ responsive

VINTERFERIE-GUIDE MED FAMILIEN

5 TING I KAN LAVE SAMMEN

Vinterferien betyder for mange nærvær, hygge og kvalitetstid med hele familien. Men hvis der ikke er plottet meget ind i kalenderen, kan syv dage med forventningsfulde børn sætte selv de mest kreative forældre på prøve. Fortvivl ej, vi har lavet den ultimative guide til gode oplevelser for både store og små. 

 

FOLD FANTASIEN UD

Kulden kradser i kinderne, så snart I sætter fødderne uden for døren, så der er god grund til at blive indendørs. Brug de kolde dage på at folde fantasien ud sammen med hele familien. Lav for eksempel jeres egen slim, design jeres egne smykker eller fold jer ud som Picasso for en dag. 
Hvad enten der er en smykkedesigner eller maler gemt i familien, så finder I alt, I skal bruge til en sjov kreadag i Panduro på plan 0 i Field’s. 

 

KRUDT I RUMPETTEN

Slip spilopperne fri i adventurehallen BOUNCE. Her får I med garanti en dag fyldt med sjov og ballade - og ikke mindst fuld fart over feltet. I kan prøve kræfter med alt fra trampoliner til forhindringsbaner, og der er masser af aktiviteter for alle aldre og niveauer. 

Trænger ungerne til at få brændt lidt krudt af - og kunne forældrene bruge en god kop kaffe? Så er BOUNCE den perfekte løsning. Fra d. 8. til d. 23. februar tilbyder de desuden et  helt særligt Vinterferie tilbud.

Hver dag kl. 17.00 i uge 7 og 8 er der en times gratis Workshop, hvor BOUNCE underviser i et nyt emne hver dag. Det kunne være grundprincipperne i Wallrunning, saltoer, parkour eller lignende. Der kræves almindelig entrébillet samt obligatoriske strømper for at deltage.

Mandag: Grundlæggende om generel trampolin spring, få højde og sikker landing
Tirsdag: Grundlæggende om frontflips
Onsdag: Grundlæggende om backroll
Torsdag: Grundlæggende om backflips
Fredag: Grundlæggende om X-Park
Lørdag: Grundlæggende om Parkour
Søndag: Grundlæggende om wallrunning

I finder BOUNCE på plan 2 i Field’s. 

TAB OG VIND MED SAMME SIND

Byg hoteller på Rådhuspladsen i Matador, gå på jagt efter den forsvundne diamant i Afrikas Stjerne eller slå ungerne hjem i Ludo. 
Saml hele familien rundt om spisebordet til et godt gammeldags brætspil. Et godt familiespil kan underholde i timevis og ikke mindst bringe hele familien tættere sammen på tværs af alle aldre. 
I finder et stort udvalg af både de klassiske og de nyeste brætspil hos Bog&idé på plan 0. 

 

LAD ANDRE STÅ FOR UNDERHOLDNINGEN

Læn jer tilbage i de bløde sæder og nyd en god film for hele familien i Field’s biograf. Februar-programmet er spækket med gode tegne- og animationsfilm for alle aldre. Tag for eksempel med på en spændende spionmission med “Spioner på Missioner”, som er kreeret af folkene bag de populære Ice Age-film. Du finder Field’s biograf på plan 1. 
Det er en god idé at bestille billetter på forhånd. Det kan du gøre her. 

 

SJOV OG BALLADE I FIELD’S

Gå på skattejagt, lav jeres eget spion-udstyr eller deltag i tegnekonkurrencen, når Field’s byder indenfor til et væld af sjove gratis aktiviteter i vinterferien. 
Det populære Børnepas fra blot 50 kr. vender også tilbage. Med et Børnepas i hænderne kan børnene bevæge sig rundt i centret og hente spændende gaver i forskellige forretninger. Herudover giver Børnepasset også store besparelser på en børnebillet til biografen og BOUNCE. Der medfølger desuden en gratis børnebillet til H.C. Andersen Eventyrhuset.
Du kan læse mere og se hele programmet for vinterferien her