- Hjem
- Butikker & restauranter
- Friluftsland
FRILUFTSLAND I FIELD'S
Friluftsland Field's er din lokale outdoor-specialist med kvalitetsudstyr til vandring, friluftsliv og hverdags-eventyr. Besøg os for personlig vejledning og prøv udstyret før køb.
KOM TÆTTERE PÅ NATUREN
Vi har et stort udvalg af tøj, grej og udstyr – uanset om du skal på sheltertur på Amager Fælled eller bestige Kilimanjaro. I vores Fjällräven Shop-in-Shop finder du et bredt udvalg af Fjällräven samt brands som Trangia, Jetboil, Stanley, Therm-a-Rest, Osprey, Black Diamond og Petromax.
Skal du på vandreferie eller mangler du godt fodtøj til hverdagen, så står vores erfarne personale klar med vejledning. I fodtøjsafdelingen finder du sko, støvler, strømper, vandrestave og en lille teststi, hvor du kan afprøve fodtøjet. Vi fører bl.a. Salomon, Merrell, Keen, Scarpa, Lowa, Hoka, Hanwag og Blundstone.
Vi har også tøj til hverdagens eventyr – fra praktiske jakker og fleecetrøjer til merinould fra Icebreaker og Smartwool. Du finder desuden outdoor-beklædning fra Arc'teryx, Patagonia, Fjällräven, The North Face og mange flere.
PRØV OG TEST I BUTIKKEN
På webshoppen kan du se, om en vare er på lager i Friluftsland Field’s via "Se lagerstatus i butik". Du er også velkommen til at ringe på 32 62 51 50 eller skrive til fields@friluftsland.dk, hvis du ønsker at reservere en vare. Husk, at du altid får samme pris i butikken som på webshoppen.
Butikken ligger tæt på Amager Fælled og Amarminoen, og Skåneleden i Sverige er ikke længere væk end en kort tur over Øresund.
REPARATION OG SERVICE
Vi tilbyder også reparationsservice i butikken i samarbejde med Outdoor Service, som hjælper med lynlås, knapper m.m. samt vask af dit outdoorudstyr. Skal dit fodtøj reforsåles, så tager vi fodtøj ind fra følgende brands Hanwag, Scarpa, La Sportiva og Meindl. Patagonia-produkter kan sendes direkte til producenten, hvor mange reparationer udføres gratis eller til en lav pris. Husk, at alt tøj og fodtøj skal være rengjort inden aflevering.
FIND FRILUFTSLAND
Friluftsland ligger på plan 0 overfor elevatortårn B. Den nærmeste indgang er hovedindgangen fra Ørestads Blvd. Kommer du i bil, kan du med fordel parkere i nærheden af B-tårnet og tage elevator eller rulletrappe til plan 0.






