Indkøbscenter i København S

FIELD´S STØTTER LOKALT

14. september - 4. oktober 2026

Field’s støtter lokale fællesskaber på Amager og donerer nu 10.000 kr. til en forening, klub, organisation eller et projekt, der gør en positiv forskel i nærområdet.

I foråret 2026 gik sponsoratet til Støtteforeningen Kæmperne, som gør en vigtig indsats for mennesker i lokalområdet. Vi er stolte af at kunne støtte initiativer, der skaber værdi og styrker fællesskabet på Amager.

Field´s ønsker at bakke op om lokale initiativer, der skaber værdi for andre, uanset om det handler om fritidsaktiviteter, sociale indsatser, kultur eller nye idéer med lokal forankring.


Søg sponsorat på 10.000 kr. til lokale fællesskaber på Amager


Er I en forening, klub, organisation eller et lokalt projekt på Amager, som gør en positiv forskel i nærområdet? Nu har I mulighed for at søge et sponsorat på 10.000 kr.

De ansøgte midler skal anvendes til materialer, udstyr, medlemskaber eller andre initiativer, der understøtter deltagelse i sport og fritidsaktiviteter for mennesker med begrænsede økonomiske ressourcer. Ansøger skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at støtten kommer denne målgruppe til gavn.

Det kan eksempelvis være inden for idræt, spejder, musik, kultur, sociale indsatser eller andre lokale fællesskaber.


Hvem kan søge?


Alle foreninger, klubber, organisationer og lokale projekter med aktiviteter på Amager kan ansøge.


Sådan ansøger I


  • Skriv kort om din forening, klub, organisation eller dit projekt.
  • Fortæl, hvad de 10.000 kr. konkret skal bruges til.


Ansøgningen sendes til cecilie.thomsen@steenstrom.com senest den 4. oktober 2026.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning og støtte lokale kræfter gennem Field’s Lokalsponsorering.

Kalender
Se mere her