undgå tøjkrise – bliv klar til årets julefrokoster!

80 modebutikker

Kjolen til alt

Et rigtig godt tip er at finde en kjole, som kan gå til næsten hvad som helst, og som du kan bruge til flere julefrokoster og -fester alt afhængig af, hvilket tilbehør du sætter til. Hvis man skal ud at købe et outfit til hver anledning, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Den klassiske sorte kjole går naturligvis aldrig af mode, og den findes i et stort udvalg af snit og former. Går du efter en kjole med mere spræl, så tænk gerne i kjoler, som du kan bruge med pæne strømpebukser til én fest og ud over et par jeans til en anden fest. På den måde kan du variere kjolen ud fra din eksisterende garderobe.

Accessories

En måde hvorpå du nemt kan gøre et outfit klar til julens fester, er med flotte accessories. Øreringe, halskæder, armbånd, tørklæder og sko kan pifte selv det mest hverdagsagtige outfit op til fest. Det gode ved julens fester er endda, at du med god samvittighed kan gå all in på glimmer og glitter.

Et tone i tone-sæt

Er du ikke til kjoler, kan du gå efter et sæt, som du kan mixe og matche i alverdens kombinationer. Brug bukserne alene med f.eks. en pæn blondetop og fine accessories, eller brug sættets overdel til en nederdel eller et par andre bukser. På den måde kan du skabe flere julefestlooks ud fra blot ét sæt.
I vores galleri kan du se udvalgt butikspersonale vise deres favoritter frem til årets julefester. Lad dig inspirere, og kom meget gerne forbi Message, Esprit og Envii, så vil vi med glæde hjælpe dig med at finde det helt rette outfit til lige netop dig og dine præferencer.

Kalender
Se mere her

Det sker der