PARKERING

Andre praktiske services

PARKERING I FIELD'S

Den første times parkering er altid gratis, og vi har 3.000 p-pladser. Parkeringskælderen har åbent kl. 05.00-01.00 og max højden for køretøjer er 2,3 meter.

SÅ NEMT ER DET AT PARKERE I FIELD’S: 


Når du kører ind i vores parkeringsanlæg, registrerer et kamera din nummerplade, og din parkering starter automatisk.

Efter du har sat bilen, kan du gå direkte op i centeret og shoppe løs. Du skal først betale, når dit besøg i Field’s er slut.

For at afslutte din parkering kan du betale ved en betalingsautomat, med app eller online påhttps://parkzone.dk/dk/privat/parknsmile/fields

PRISER:

Den første times parkering er gratis. Hvis dit besøg varer mindre end 1 time, kan du bare køre ud igen. 
Når gratisperioden er udløbet, koster parkering 6 kr. pr. påbegyndte halve time. Efter den 6. time koster det 10 kr. pr.  påbegyndte halve time – dog maksimalt 180 kr. pr. dag.

FÅ 2 TIMERS GRATIS PARKERING 
Hent vores app, Field’s Premium, og registrer din nummerplade. Så får du 1 times EKSTRA gratis parkering. Du henter Field’s Premium appenher

SÆRLIGT FOR KUNDER I SATS OG NORDISK FILM BIOGRAFER I FIELD’S:

  • Som kunde i SATS Field's får du yderligere én times gratis parkering ved at registrere din nummerplade på iPad’en i receptionen.
  • Som gæst i Nordisk Film biografer Field's får du yderligere 3 timers gratis parkering oveni den første gratis time. Husk at registrere din nummerplade på iPad’en, når du forlader salen.

BETALINGSMULIGHEDER

BETALING I BETALINGSAUTOMAT 
Du kan nemt betale for din parkering på en af vores betalingsautomater i parkeringskælderen. Du indtaster først dit registreringsnummer, og herefter kan du betale for din parkering. 

BETALING MED EASYPARK
EasyPark er en af de mest udbredte betalingsapps i Danmark, og du kan også bruge den til at betale for din parkering i Field’s. Hent appen i App Store eller Google Play inden dit besøg. Husk at aktivere kameraparkering i appen – så slutter din parkering automatisk, når du forlader Field’s. Bemærk at EasyPark opkræver et servicegebyr på min. 4 kr., når du betaler med deres app. 

ONLINE BETALING
Var der kø til automaten, eller glemte du at betale for din parkering? Så kan du nemt betale hjemmefra op til 48 timer efter, at du forlod vores parkeringskælder. Gå ind på: www.parknsmile.dk/fields , indtast din nummerplade og betal for din parkering. 
Manglende betaling medfører et administrationsgebyr på 200 kr. + parkeringsbeløbet.

BRUG FOR HJÆLP TIL PARKERING?
Oplever du problemer, eller har du spørgsmål til parkering, er du velkommen til at kontakte ParkZone, der administrerer parkeringen i Field’s på 70 25 26 96 eller info@parkzone.dk. 
Parkeringskælderen er videoovervåget, men parkering foregår i alle henseender på eget ansvar. Field’s påtager sig intet ansvar i tilfælde af en ulykke, tyveri eller personskade. 

PARKERINGSABONNEMENT
Hvis du bor eller arbejder i nærheden af Field’s og har behov for pendlerparkering, kan du med fordel købe et abonnement til vores parkeringsanlæg. Som abonnent kan du parkere på P3, P4 og P5. 

For mere information kontakt vores samarbejdspartner, ParkZone på telefon 70 25 26 96 eller mail info@parkzone.dk.