Klar, parat, skolestart

Klar, parat, skolestart

Oplevelser for børn

På med tasken
De fleste kan huske deres første skoletaske. Den er nemlig symbolet på et helt nyt kapitel for de små mennesker, der skal til at være store skolebørn. Giv dit barn en oplevelse og gør det at finde den helt rigtige skoletaske til et lille ritual for dem, for at understrege det store skridt de skal til at tage. Hos Neye kan du får hjælp til at finde de bedste skoletasker, der både er ergonomisk korrekte og bliver justeret præcis til dit barn. Tilmed findes de gode skoletasker med tidens sejeste motiver - lige fra Lego Ninjago til Frost. Samtidig har de praktiske rum til både vandflaske, madkasse, gymnastiktøj og smartphone, så det er til at finde rundt i den store taske for de små skolebørn. Vil du træffe et mere miljøbevidst valg, så gå efter de nye Ergobags, hvor der er brugt tekstiler, der er fremstillet af 100% genbrugte PET-flasker. Pris: 899kr.

Leg og lær
Selvom de små nok hurtigt kommer til at brokke sig over lektier og skolearbejde, så kan det alligvel godt gøres sjovt at lære. Hos Bog & Idé findes der mange sjove lærebøger, der hurtigt får ungerne til at glemme at de lærer, når de går i gang med at tegne, skrive og regne på måder, som forbedrer deres skolefærdigheder. Find bøgerne ‘Klar, Parat’ til 59 kr. hos Bog & Idé i Field’s.

Titusind tusser
Selvom det meste nu til dags foregår digitalt kommer man ikke uden om at skulle have et penalhus - og mindst titusind tusser og farveblyanter med sig, når man starter i skole. Både hos Neye og i Bog & Idé findes penalhuse i alle afskygninger, og Bog & Idé er ligeledes leveringsdygtige i alt det spændende fyld: lige fra glimmertusser til kuglepensviskelæder, blyanter med motiver og alt derimellem. Det eneste, der kan blive en udfordring, er kvadratmeterpladsen i penalhuset.

Fortnite eller farverig?
Når man er 6 år gammel betyder farver ALT. Selv i disse kønsneutrale tider vil mange små poder påstå, at der findes drengefarver og pigefarver, og ve den der viser sig på klatrestativet i den forkerte kulør. I børnetøjsbutikken Name It i Field’s findes der heldigvis både fine sager både til drenge og piger, der kan slå sig løs i kække grønne og gule cardigans eller seje t-shirts med Fortnite eller funky leopardgamascher. For motivet er uden tvivl en anden vigtig kulør at bekende, når man skal finde nye venner i skolegården. For hvordan kan Muhammed vide at Milo elsker Fortnite, hvis det ikke står på hans mave - og mon ikke Emily og Ella vil blive slyngveninder, hvis de pludselig står i skolegården og ser ultra cool ud i samme outfit af gul og leopard? T-shirt med Fortnite motiv fra Name It 129,95kr.

Uden mad og drikke…
Selvom udstyret har meget at sige, når de mindste skolebørn skal gøre indtryk på hinanden, er det, der virkelig kan give udslag, madpakken. Den skal selvfølgelig have en lækker indpakning - gerne med et sejt motiv som Ninjago eller Frost (som fås i Bilka) - og så skal indholdet både være lækkert og give energi til resten af dagen. Det kan være lidt en udfordring med små smagsløg, der skifter med hver tandbørstning, men heldigvis kan du finde alt til den sunde og lækre madpakke, som dit barn for alt i verden ikke vil bytte på bilka.dk og let handle ind til hele herligheden i Bilka i Field’s bagefter. Du finder desuden et stort udvalg af kogebøger med masser af madpakkeinspiration i Bilkas bogafdeling, hvis du mangler ny inspiration - og måske er der tilmed ideer til madpakkeindhold, som du kan forberede sammen med dine børn. Det bliver nemlig endnu sjovere for dem at spise deres madpakke, hvis de selv har været med til at lave den.